Tante H

Tante H

torsdag den 31. december 2015

Godt nytår


Bordet er dækket til årets sidste aften . 
Jeg er ikke den store fan af nytårs aften og har aldrig været det. Men lidt god mad kan man jo altid spise så det går jo nok denne gang med. 
Imorgen er det næsten hverdag igen og hverdagen er jeg nu ganske godt tilfreds med.
Hvad det nye år bringer ja det vides jo ikke. Jeg har selvfølgelig nogle drømme og ønsker, og hvad du ønsker skal du få ikk.....

Der største ønske fik jeg opfyldt lige før jul.

 En fastansættelse lige der hvor jeg allerhelst vil være.
 Jeg glæder mig så meget til at begynde mit nye arbejdsliv. 



Det sidste juleslik er sat frem i skålen til i aften og så er det ellers slut.

Nu skal der motioneres, der er lige et par jule kilo eller 3 der skal væk inden jeg tager turen til USA i Februar, behøver jeg at sig at jeg glæder mig....nej vel


Blandt meget andet godt fik jeg et par bøger i fødselsdagsgave og de skal læses her de næste par dage. Indimellem skal der hækles 6 kanter, eller rettere der skal forsøges.

Men først skal det nye år skydes ind, der lyder allerede en masse knald og brag rundt om det lille gule hus. Jeg er ikke så vild med fyrværkeri men lidt skal der jo til. og så længe jeg kan nyde det hele på afstand så er jeg tilfreds.

Rigtig godt nytår

onsdag den 11. november 2015

Efterår....


Efteråret er smukt og for en som mig der går på en legeplads hver dag har vejret faktisk været rigtig godt, ikke voldsomt mange dage med regn.
 Jeg spadserer stadig på job de fleste dage, men min fod brokker sig og lænden driller så måske snupper jeg bilen den næste tid. ....



Og når alt det pæne er sagt om efteråret, fine farver, frisk, luft hygge indendør med levende lys ja så er det da også det....



Jeg bliver aldrig fan af den mørke tid.
 Jeg drømmer om sol og varme, nye oplevelser, bare et lille afbræk i hverdagen, et lille bitte et....



Indtil drømmene kan opfyldes nyder jeg tiden med familien. 
I weekenden blev det til en skovtur med yngstesønnen og hans kæreste. Min lille Annabelle nød gå turen, når Mikkel går med, får hun den lange snor på og så minder det lidt om frihed i skovbunden.



Om søndagen var der middag hos mine forældre. Ældste sønnen og hans lille familie var også på besøg. Her samler de agern i oldernes baghave.

Det er godt at have noget at glæde sig til......MAND HVOR JEG GLÆDER MIG TIL FORÅRET

søndag den 27. september 2015

Down memory lane


Jeg er rosinen i pølseenden af 3 børn. På grund af aldersforskellen var det ikke det helt store vi havde sammen da jeg var barn. Jeg var nok den der irriterende søster som de sommetider blev tvunget til at passe og som kikkede gennem nøglehullet når de havde besøg på deres værelse.

Der var også fordele ved at have så meget ældre brødre. De hørte nemlig noget helt andet musik end det mine legekammerater hørte.  Var jeg heldig fik jeg lov til at sidde på deres værelse og høre når der var gang i den store spole båndoptager. 
Fik jeg ikke lov ja så sneg jeg mig derud når de ikke var hjemme og hørte musik alligevel


Her er jeg vist omkring de 10 år .

Igår så jeg et program med Jørgen Olsen fra Brdr, Olsen. Han viste sin top 10 liste over musik der havde betydet noget for ham.  Inspireret af ham kommer her min liste, musik som jeg egentlig havde glemt men som altså dukkede op igen igår.

























Alle de numre her tror jeg har betydet noget for min glæde for musik gennem hele livet.  Mest af alt selvfølgelig Donny Osmond, da jeg første gang hørte hans sang var jeg solgt og det er jeg sådan set stadigvæk.

fredag den 21. august 2015

Tiden går med lidt af hvert


Hurra for rester og mikro ovn....
Jeg kan ikke fordrage at lave mad og jeg indrømmer gerne at det ofte....meget ofte.......alt for ofte ender med en rugbrøds mad eller havregryn.
Når det så sker at jeg svinger gryderne her i det lille gule hus så bliver intet smidt ud, alle rester som fryses kan, bliver frosset ned.
Så  idag blev en pose kødsauce hevet op og varmet i mikro ovnen.




Da jeg måske ikke helt får dækket alle vitamin behov spiser jeg dagligt min ginsing pille og som noget nyt er jeg begyndt på denne ingefær med gurkemeje pille.
 Den skulle være rigtig god til muskel/led smerter , jeg krydser fingre og håber at den kan  hjælpe bare en lille smule på de smerter jeg har sådan rundt omkring.


Jeg er heldigvis i job igen.
 15 timer ugentlig på kontrakt, godt nok på ukendt tid, og med en masse vikar timer ved siden af. Indtil videre har jeg haft rigelig med timer. Jeg håber selvfølgelig på at finde et fast fuldtids job, men indtil det sker er jeg lige der hvor jeg helst vil være.

Den ene dag jeg kom hjem fra job, var der ankommet en stor pakke fra det jyske, en masse garn rester som nu forvandles til striber....


Foreløbig måler det 132 cm x 88 cm.


søndag den 26. juli 2015

Jeg er lidt knotten....


Jeg plejer ikke at brokke mig over systemet, jeg mener nemlig at det fungerer sådan okay. Så længe jeg får hvad jeg har ret til er jeg sådan set ligeglad med hvad alle andre får.

Jeg er heldig, jeg bor i et land hvor man kan få dagpenge eller kontanthjælp. Det er måske ikke de store summer man får men man dør ikke af sult.

Og så er det nemt, et klik på computeren og så er det klaret. 

Hvad så hvis man klikker forkert, fordi det er jo menneskeligt at fejle ikk, jo da....

BARE DET IKKE GÅR UD OVER MIG...


Billedet her er lånt på nettet.

I fredags stemte det indgåede dagpenge beløb ikke rigtig med hvad jeg havde forventet der ville komme. 
Efter en tid fik jeg min meget venlige a-kasse ven i røret, jo han kunne da godt se at der manglede penge for 1 dag men det ville han da få klaret.....øh 1 dag....så vidt jeg kunne se manglede hele uge 29 på udbetalings blanketten.
Der blev lidt stille i røret, så kom forklaringen, åh jeg kan se du er afmeldt fra jobcenteret, du står nu registreret som kontanhjælpsmodtager

HVAD....

Jamen jeg har da bare holdt ferie og jeg har da lang tid tilbage på dagpenge endnu.
Ja det kunne han godt se, du må kontakte jobcenteret, ja tak den havde jeg ligesom selv regnet ud.

Jeg spurgte ham om de slet ikke havde undret sig over den afmelding fra jobcenteret, jeg har jo lige været til min første ledighedsamtale på hans kontor....næ sagde han vi koncentrere os mest om tilmeldinger...

Nå men jeg ringer selvfølgelig til jobcenteret.
 Det er 10 min over sagsbehandlernes telefontid og de sidder i møde nu. Jeg har fået direkte nr til hende jeg skal tale med og vær sikker på jeg er i røret på slaget 9 imorgen.

For så lige at advare min bankdame om at der nok kommer til at mangle lidt på kontoen ringer jeg og beder om at tale med hende....øh din bankrådgiver arbejder ikke længere i banken hun har søgt nye udfordringer....
Helt ærlig kunne hun eller banken ikke lige ha skrevet et brev/mail med den oplysning og et tak for godt samarbejde......nå det var måske ikke så godt at det var noget at takke for. 
Jeg fik arrangeret et møde med min nye bankrådgiver, jeg vil se og tale med giraffen. 

Tænker lige...min tidligere bankrådgiver har søgt nye udfordringer......mon hun er blevet arbejdsledig for det er da noget af en udfordring..



Nu fik jeg luft og så vil jeg dykke ned i mit guld. Jeg har fået det dejligste uldgarn foræret og en masse sedler med sådan ca opskrift på. Det dejlig garn bliver til en skøn nissefamilie.

Ha en dejlig søndag

onsdag den 15. juli 2015

Sommer tur med sol, sommer, is og køer


Sommeren viste sig fra den fineste side igår. Dejligt varmt, men ikke for varmt til en tur ud i det blå. 

Datteren, svigerdatteren og jeg startede i Stege på Møn. Der er hele sommerferien marked hver tirsdag. Det er rigtig hyggeligt og absolut et besøg værd. Om man kan gøre en god handel.....jo nogle af butikkerne havde da procenter på udvalgte vare men mon ikke de har det hver dag. De forskellige boder og genbrugsbutikkerne ved jo også godt hvad de vil have for deres ting.  Børne loppemarkedet var derimod billigt, der var gode ting at hente hvis man stod og manglede legetøj osv. Sidst jeg besøgte stedet købte jeg en del børnebøger, til de små mennesker som besøger mig. Der er jo heldigvis ingen købetvang og stemningen var helt i top og det var antallet af besøgende også. 


Vi besluttede os for at smage en Møn is. Og selvom de også havde en bod på markedet besluttede vi os for at køre ud til deres gårdbutik istedet.

Gården ligger så smukt ude på landet, ad snørklede og bakkede veje, ren Morten Korch landskab.

I gårdbutikken sælges der is som er lavet af mælken fra deres køer. Mindre end 8 timer efter køerne er malket er den friske mælk lavet om til is, det er friske vare må man sige.
her er et link til stedet

www.moen-is.dk

Det er absolut et besøg værd.
Hver dag fra kl 16 til 17 kan gæsterne se køerne blive malket, det så vi nu ikke, nu er køer ikke helt fremmed for os så det sprang vi over.






Isene smagte dejligt og de blev nydt med den bedste udsigt.


Staldene er åbne for gæster, så hvis man gerne vil klappe en ko er man kommet til det rette sted.


Svigerdatteren havde en lille snak med koen her :)



lørdag den 11. juli 2015

Milde lørdag


Her har jeg tænkt mig at tilbringe det meste af lørdagen. Solen er fremme igen, det lufter kun en lille smule så nu skal sommer kuløren friskes op .

Jeg har medbragt lidt af hvert så jeg ikke behøver at bevæge mig meget.....garn til lidt af hvert. En sort pen og papir hvis pludselig der er en doodle der absolut må ud :)
En bog og lidt vand. 
Annabelle følger helt automatisk med. Hun smider sig midt i solen for derefter ret hurtigt at rejse sig pustende og stønnende af varme for at søge skygge. Sådan fortsætter det så længe jeg er ude.


Jeg hækler striber af rester. Jeg elsker det ensformige, de rytmiske bevægelser når det er lige ud af landevejen uden at tænke på andet end hvornår slipper garnet op og der skal trækkes en anden farve op.
Jeg forstår godt at hækling og strikning kan virke godt som terapi mod stress .

 Der tænkes mange andre gode tanker ind i sådan et tæppe. Måske er det derfor jeg har så svært ved at forære tæpperne væk selvom jeg absolut hverken mangler eller behøver flere tæpper.


Oprah Winfreys bog - Hvad jeg ved med sikkerhed læste jeg i min ferie. Jeg har den dog allerede fremme igen. Den er skrevet i små overkommelige kapitler og den giver en masse at tænke over.

Kapitlet om klarhed starter sådan her :

Sig først til dig selv, hvad du gerne vil være,
og gør dernæst det, der skal til....

Ha en rigtig dejlig lørdag


fredag den 10. juli 2015

Doodle aften....


Min plan her til aften var at gå igang med at hækle en nisse meeeen en tur hos massøren ændrede på det.

Mine arme blev i den grad masseret, hold nu fest mand hvor gjorde det ondt. Håber sørme at det hjælper.
 Jeg har i flere år døjet med ømme overarme. En kiropraktor har på et tidspunkt udtalt at det var slid og resultatet af et for højt køkkenbord i mange år. Måske har han ret, ikke mange køkkenborde  har den rette højde til mig.....jeg er jo ikke ligefrem udstyret med de længste ben :)

Nu er det sådan at jeg i nær fremtid forhåbentlig skal til at bære rundt på små mennesker og så tænkte jeg at måske lidt massage kunne hjælpe lidt, så det må prøves nogle gange.

Nå men det søde menneske der mere eller mindre torturede mig rådede mig altså til at holde mig fra hæklenålen i aften. Hvad gør man så når man er i det kreative hjørne....jo jeg fandt mine farver frem.
I den seneste tid har jeg ladet mig inspirerer af især Susanne med blokken
www.mitkrearum.dk
og jeg elsker at være kreativ på den måde.
Jeg anede ikke at jeg kunne tegne, der er selvfølgelig plads til megen forbedring men jeg hygger mig med det. Og det er vel i grunden det vigtigste ikk


Jeg har købt lidt farver, Promarker og Touchline. De er ikke helt billige så der er ikke så mange at vælge imellem endnu men det kommer :)

onsdag den 8. juli 2015

Lige nu er det sommer men....


Det er sommer nu, ifølge kalenderen, lige nu sjasker regnen dog mod mine vinduer, men det gode varme vejr vender vel tilbage, det satser jeg på.

Men tiden flyver jo som bekendt afsted og om ca 4 1/2 mdr finder jeg det første julepynt frem.
 I år har jeg en plan om at en skøn herlig nisse skal holde mig med selskab her i det lille gule hus. 

Måske bliver han enebarn, måske får han en hel familie som her



Er de ikke skønne, jeg er helt forelsket

Og så passer de jo bare helt perfekt til tæppet de sidder på men sådan et får jeg altså ikke lavet.

Den kære familie så jeg da jeg forleden spiste frokost med et par festlige damer. 





At de er hæklede gør at jeg tror på at de bliver færdige, I ved nok..... mig og strikkeopskrifter er ikke altid helt godt.



søndag den 5. juli 2015

Hvad en fælles interesse kan føre til....


Som 10 årig arvede jeg denne plade med Donny Osmond efter min storebror. At det skulle blive starten på noget som stadig er en del af min hverdag på en snørklet måde, ja hvem kunne have gættet det.

I skolen kunne man godt blive drillet lidt fordi man var fan af Donny Osmond, men det havde også sine fordele, jeg kunne altid få billige plakater med ham, de andre gad nemlig ikke eje dem ;)

Kun en veninde var lige så bidt af The Osmonds som jeg, vi var sammen dag og nat i flere år. Venskabet gled ud men vi har fundet hinanden igen via den fælles interesse.

Som tiden gik blev Donny Osmond skiftet ud med lidt lettere tilgængelige unge mænd, men helt glemt var han aldrig.


Mange år senere tog jeg toget til Jylland for derefter at flyve til London til min første koncert med Donny. Jeg tog afsted med nogle helt fremmede kvinder og kom hjem med nye venskaber, alle med en fælles interesse. Flere gange har det lydt, "mit hjem er åbent kom bare forbi, du ved hvor sengen står."


Senere har den fælles interesse været årsag til mange dejlige rejser, flest gange til USA men England, Holland og Canada er også besøgt.


Der er holdt 50 års fødselsdag i et fantastisk landskab.


Nogle af venskaberne har udviklet sig så vi også mødes uden Donny Osmond er indblandet. 
Nord, syd, øst og vest Danmark er besøgt på dejlige miniferier.

I det sidste år hvor mit liv har ændret sig en del og økonomien til tider har været en anelse stram kommer jeg alligevel rundt :)

Fx bliver der ringet....Jeg skal en tur til Jylland i nogle dage, jeg køre uanset hvad så vil du med og holde mig med selskab, det koster ikke en krone.... Eller de besøgende kommer til mig med godt humør og taskerne fulde af gode sager.

Jeg får besøg af dejlige kvinder som jeg aldrig ville ha lært at kende hvis ikke det havde været for den fælles interesse



Senest har den fælles interesse medført en skøn ferietur til Mallorca. En uge i noget der for mig mindede mest om paradis. Batterierne er ladet op. Der blev snakket, læst og hæklet, for det viser sig jo at vi har meget mere til fælles.

Om 12 dage går det løs igen, jeg får besøg fra Jylland og djævleøen :)

Alt det der startede med a teenage in love, en brun øjet dreng der sang godt, har virkelig udviklet sig.

Ps. og så har jeg slet ikke nævnt alle de udenlanske venskaber, kvinder der har åbnet der hjem for os.

Hurra for venskaber, skabt på den ene eller anden måde.

onsdag den 17. juni 2015

Jeg er ude i noget grums.....


Jeg har jo strikket karklude i nogen tid men det går bare ikke så stærkt, jeg må erkende jeg er bedre med en hæklenål. Takket være Lise fra halager.blogspot.dk er jeg nu igang med at hækle karklude og det går meget bedre. 
Den her hækles i et mønster der hedder Grums.


Grums hækles sådan her:

ex antal lige masker slåes op

1 rk: 1 stgm i 2 lm fra nålen, 1 fm i næste maske, 1 stgm i masken efter . Dette gentages hele vejen hen. Vend med 1 lm som jo er første m på næste række

2. rk Nu hækles modsat altså fm over stgm og stgm over fm. Der vendes altid med en lm som jo er første maske på næste række :)

Disse to rækker gentages til karkluden har den ønskede størrelse.
Luk af.

Jeg har valgt at hækle i garn fra Hjerte, Blend/Tendens
Det er 50% bomuld og 50% acryl. 
Jeg synes det er mere behageligt at hækle med end ren bomuld og så findes det bare i så mange flotte farver.
 Sidst men ikke mindst er det knap så dyrt som min absolutte yndlingsgarn nemlig Pima bomulden og det er ikke uvæsentligt når man er på dagpenge....


www.hjertegarn.com


















tirsdag den 2. juni 2015

Lige nu.....


Jeg er arbejdsløs igen. Ansættelsen ophørte som jeg vidste den ville gøre på et eller andet tidspunkt. Nu prøver jeg at nyde at det er i sommerperioden jeg " har fri ". Jeg venter så bare på at sommeren indfinder sig. Her til morgen småregner det og himlen er lidt grå, men det bliver bedre op af dagen, det er jeg sikker på....


Mens det regner så doodler jeg.
 Jeg er blevet bidt af at tegne. Sjove små figurer eller blomster hvad der lige må falde mig ind når pennen rammer papiret.
 Jeg har papir og små bøger i lækkert papir, en sort pen og nogle enkelte farver og så er det ellers bare igang. Tiden løber når jeg doodler, sommetider glemmer jeg at tænde tvet eller pludselig er klokken nær midnat, og det er ellers langt over min sædvanlige sengetid.


Indimellem strikkes der også.
Jeg har gjort klar til ferie/fly strik. Jeg skal nemlig en uge til syden men mere om det senere.
Jeg strikker i bomulden Havblik fra www.tantegroen.dk.
 Hjemmestrikkede karklude så jeg ikke længere bidrager til den store plastik ø som ligger et eller andet sted derude. 
 Jeg har som så mange andre brugt de billige lyserøde-blå-gule karklude. Men ikke mere efter jeg hørte at der også er plastik i dem.


mandag den 6. april 2015

Sidste feriedag


Påskeferien er i den grad blevet nydt.
 Det dejlige vejr har gjort sit til at humøret har været i top.
 Igår var mine børn og mine forældre her til en lille frokost.  Min mor medbragte blomster til bordet og hvis man kikker godt efter på billedet kan man skimte et par vat æg der er malet på....kunstneren ja det er mig, de æg er vel ca 40 år gamle. Meget sjovt at min mor har gemt dem i alle de år :)


Der strikkes stadig småt, jeg vil så gerne blive bedre til at strikke og så er der vel ikke andet at gøre end at øve sig. Det er hårdt ved nakken og skuldrene så indimellem hækles der også, det tåles bedre.


De små baby shorts er færdig og de er bare så nuttede.
 Nu skal de lige prøves på den lækre baby inden de sidste ender hæftes, for at se om lårbasserne kan være der eller om det skal trævles op og lukkes lidt løsere af

torsdag den 2. april 2015

Babystrik


Jeg strikker småt.
 Små søde baby shorts i lækkert garn. Onion 70% økologisk uld 30% nælde fiber.
Jeg er absolut ingen ørn til at strikke og slet ikke til at forstå en opskrift. Heldigvis har jeg et par gode livliner som er klar både i dag og aftentimerne. 
Hold nu op hvor kan jeg blive arrig når der er noget som ikke passer i opskriften....og det passer jo så alligevel når den bliver læst og forklaret et par gange mere.


Opskriften er fra denne bog, så mange søde opskrifter og faktisk skrevet i et nogenlunde forståeligt sprog. Jeg kan absolut anbefale den bog.
Selvom bogen hedder Drengestrik strikker jeg nu til en lille pige.

Indimellem strikkeriet hækler jeg stadig firkanter, jeg skriver indkøbsliste til den kommende påskefrokost, jeg lufter lille Annabelle. Jeg kikker ud af vinduet nyder solen som er der lige nu. Håber på lidt lunere vejr så jeg kan få plantet lidt i krukkerne inden søndag,  jeg nægter at gå derude og fryse så måske måske må rygerne se på tomme krukker den dag....
Jeg har arvet en masse bøger fra en kollega som står og venter, der er også et par tv programmer der skal ses, jo jeg skal nok få de dejlige feriedage til at gå :)


onsdag den 1. april 2015

Ved Vesterhavet


Jeg har været på en mini ferie.
Turen gik som så mange gange før til Jylland, nærmere betegnet Nørre Sundby.
Ferien kan beskrives med tre ord.....spis, snak og grin :)


Med alt det lækre mad vi fik, måtte der en smule motion til også hvis vi ikke skulle trille hele vejen hjem.
Når man er på de kanter er det jo meget nærliggende at tage ud til Vesterhavet for at blive blæst igennem. Først en gåtur i Løkkens gader og derefter ud til a haw...


Tænk hvis de gamle huse kunne tale...der ville være mange historier om redninger på et hav som kan vise tænder.


Under vores besøg var det dog nogenlunde fredeligt. 


Hele mit liv har jeg boet tæt på havet og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at være tæt på vand og strand.