Tante H

Tante H

mandag den 26. januar 2015

En solrig søndag


Dagen igår var da noget af det skønneste vi længe har set, ihvertfald her på Falster


Min datter og jeg trængte til at blive luftet og det gjorde Annabelle vel i grunden også


Mange andre havde fundet vej til stranden, det lykkedes dog at få billeder uden andre end dem jeg selv havde med


Det er utroligt hvad solen gør ved humøret, det stiger lige et par grader.
 Energien vender tilbage og hvis ikke det var fordi det var sidst på eftermiddagen inden vi vendte tilbage så sværger jeg at jeg ville ha pudset vinduer....


Idag er det så gråt og vådt igen og jeg sidder og nørkler med min american dream og venter på at datteren og yngste sønnen kommer og hænger en lampe op for mig


lørdag den 17. januar 2015

My american dream


Da jeg var i USA sidste sommer besøgte jeg en herlig butik. 
www.quiltique.com
Jeg købte lidt forskelligt stof bla dette . Planen er nu at jeg vil lave puder til mit soveværelse. En symaskine og så mig er ikke det bedste par, så det bliver syet i hånden over pap.  Mens jeg sidder og syr  mindes jeg den bedste tur nogensinde med de bedste rejsevenner man kan tænke sig. Jeg drømmer selvfølgelig også om en ny tur til USA men kun tiden kan vise om der bliver mulighed for det. Der bliver helt sikker syet mange drømme ind i de puder derfor er det vel meget passende at kalde dem "my american dream " ;)


Min plan var idag at sove længe, som i rigtig længe.
 Sådan gik det ikke helt.
 Fik en sms fra datteren om nogle længe ønskede lamper som nu var at få i Netto. Datteren selv var på nattevagt og frygtede at de formegentlig meget eftertragtede lamper ville være udsolgt når hun fik mulighed for at handle. 
Jamen selvfølgelig står mor da op og kører i Netto med morgenhår og små øjne.
 Lamperne var ikke at se nogensteder....uh nåede lige at blive småhidsig. Fandt et stk personale og heldigvis var lamperne ankommet blot ikke kommet på hylderne endnu. Så jeg kunne glad vende hjem med lamperne og nu var jeg jo ligesom ret vågen, så hunden blev luftet og der blev bagt boller. Bollerne venter nu på at de yngste i familien står op, tænker de nok ikke får lune boller, der er intet tegn på liv fra første salen endnu.


Min lørdag ser sådan ud, patchwork, hækling og læsning. Krydret med te, lidt gåture og musik med Donny Osmond i baggrunden, for endnu et par shows med ham  er selvfølgelig med i min american dream :)

fredag den 2. januar 2015

Hyggelig start på året


2015 er startet stille og rolig. Dagen igår blev tilbragt på soafaen med tv og pc inde for rækkevidde. Akurat som jeg bedst kan li en 1. Januar.
Menuen var rester fra dagen før.
Der hækles lapper, mange lapper, i  Rasmillas ynglings garn.
 Indtil videre er der 175 lapper og 17 farver fra farve kortet er repræsenteret. Jeg har endnu flere farve i garn kurven. Måske bliver det et mega stort tæppe eller også bliver det 2 mindre, nu må vi se. Det er ihvertfald det der skal arbejdes på i det kommende år. Der vil ikke blive købt ret meget nyt garn, jeg må bruge af det jeg har.




Min lille ven Annabelle slapper også af, ingen tvivl om at hun nyder at have selskab hele dagen. Desværre lakker ferien jo mod enden men hverdagen er jo heller ikke værst.


Lige om lidt laver jeg en god kop chai, smækker benene op og ser genudsendelsen af Downton Abbey. Jeg hoppede lidt sent på Downton vognen og har altså ikke set de første afsnit.