Tante H

Tante H

mandag den 25. februar 2013

Det var den week-end....


De fleste weekender går ret hurtig og denne her var ingen undtagelse.

Søndag morgen var jeg ude og gå, det skulle gerne være starten på en fast genoptaget rutine.


Det sidste stykke af turen gik igennem skoven



Desværre er isen ikke sikker mere, ikke fordi jeg dyrker skøjteløb men frostvejr er bare bedre end tø og sjap


En havørn på min vej



Weekenden bød også på en hurtig tur til Aalborg. En veninde skulle overraskes og det blev hun. Med på turen var også Mugge :)


Med på turen var selvfølgelig også lidt garn. Hvad det ender ud som må tiden vise, måske endnu en halsklud, måske et tæppe. Jeg hækler til der ikke er mere garn. Garnet er rester fra en anden halsklud, der bliver ikke købt mere garn her før meget af det jeg har liggende er brugt...

torsdag den 21. februar 2013

tit tit hvem der....


I vores netop overstået case, hed vores opdigtede  børnehave Humlerotten. Hvordan ser en humlerotte så lige ud.....man googler og man finder...i dette tilfælde fandt vi en blå og lyserød rotte ligende fyr. Han blev vores logo i en folder vi lavede og som en lille sidebemærkning lød det, den hækler du lige ikk Hanne.....nej det gør jeg ikke var svaret men allerede der var hjernen igang, hvad har jeg af garn og opskrift.....
Jeg kom hjem og et par timer efter var Humlerottten klar :)

Fremlæggelsen gik fint, tilbagemeldingerne fra vores to undervisere var gode. 


Jubii idag har jeg hentet den nye Arne og Carlos bog.


Jeg har ikke bladret i den endnu men det skal jeg nok nå inden længe



tirsdag den 19. februar 2013

Tidlig op........


Jeg stod op en halv time tidligere idag, havde en koldhævet dej i køleskabet. Der blev lige en lille håndfuld boller til familien.


Og midt mellem skolebøger blev der startet på et lille nyt hækle projekt, ja nu har jeg faktisk ikke tid til at tage i skole...

God tirsdag til jer

fredag den 15. februar 2013

Fandens oldemor døde af det......


..........dårlige undskyldninger........men jeg er altså løbet tør for 3 af  farverne til datterens tæppe og så kan jeg ikke bare hækle videre, der skal helst sådan være system, lige mange osv af farverne ikk...


Derfor måtte jeg, meget mod min vilje selvfølgelig ;) finde mit eget tæppe frem. Det med alle farverne, åh de dejlige farver :)


Jeg er vild med det :)



Sønnen og kæresten er i fuld gang med indflytningen til deres bolig, og selvfølgelig skal de da også have et Tante H tæppe. Så mon ikke turen  skal gå til www.rasmilla.dk meget snart. Både for at få købt mere sort, gråt og hvidt, for selvfølgelig skal datterens tæppe laves færdig først men så også for at få købt nye farver, uh jeg glæder mig allerede :)


tirsdag den 12. februar 2013

FERIE :)


Jeg nyder ferien, vejret er perfekt og sofabordet fyldt med det mest nødvendige.


Igår var jeg til frokost hos en tidligere kollega, jeg havde en hundeguf med til Charlie.


Først blev den fanget....




så blev den gøet lidt af.....


og så blev den spist

søndag den 10. februar 2013

og så lige 120 lapper mere......


Jeg har lovet mig selv og datteren at i vinterferien er det kun hendes tæppe der bliver arbejdet på, uh der ligger ellers en påbegyndt strømpe og lokker.....
Datteren er tilfreds med hvordan lapperne ser ud sammen så jeg fortsætter i samme spor = ingen plan bare den farve der nu falder for.


Udsigten fra soveværelset, det er skønt når det sneer.


Lige nu er min have vældig fin. Når sneen er væk er det en anden historie, jeg er absolut ikke have
menneske.



Knopperne på mirabel træet er godt på vej.


fredag den 8. februar 2013

På cafe...


Inde i Nykøbing F har vi fået en ny cafe. Charlottes cafe, Charlotte har været i byen i mange år  og lavet den dejligste chokolade, om sommeren den skønneste is. Nu har hun så åbnet en lille sød cafe.


Min datter og jeg besøgte cafeen idag, desværre var der en del mennesker så jeg kunne ikke rigtig få taget billeder som viser stedet rigtigt, det må komme en anden dag.


Jeg fik en god chai latte og Camilla en kaffe latte. Vi kommer helt sikkert tilbage og så skal en af hendes kager smages.

Nu har jeg vinter ferie og det glæder jeg mig rigtig meget til. Der skal arbejdes på datterens tæppe, puh ha jeg gider det ikke...

tirsdag den 5. februar 2013

Først den ene vej ....så den anden vej...


Sådan så det ud igår aftes. Jeg var vældig tilfreds med begyndelsen, ribben var fin, farverne gode. Men så kom glat strikningen og der kunne man så for alvor se og mærke at det var noget billigt garn jeg havde købt. Jeg gider ikke sidde med garn mellem fingrene som bare ikke føles godt, så derfor ser det sådan ud idag....


Jeg har været i butikken og købe bedre garn, nu må vi se hvornår jeg starter igen.....måske skal jeg bare ikke lære at strikke strømper....


Udsigten fra mit klasse værelse, er den ikke skøn:)

mandag den 4. februar 2013

I skole igen.....


Altså jeg er jo ikke vild med at være tilbage på skolen, men lidt glad blev man da af at se noget af den nye udsmykning :)
Vores klasse er flyttet til en ny bygning, helt nybygget der hvor vi er, store flotte vinduer, dejlig udsigt. Der kan man da godt sidde og dagdrømme lidt i løbet af dagen. Nå de næste dage bliver der nok ikke tid til det, der står case på skemaet.





Var lige forbi Kvickly og købte denne bog, den er vel næsten undværlig har jeg hørt fra flere. Forfatteren  Vivian Høxbro bor i nærheden af mig. Jeg har oplevet hende til et foredrag, ingen tvivl om at strik/garn er hendes liv.
Var også forbi min lokale garndame www.bettygarn.dk, købte strømpe pinde......garnet købte jeg forleden opskriften er fundet......nu vil jeg lære at strikke strømper...

søndag den 3. februar 2013

i`m lovin` it.......


Weekender er dejlige, især når der er en lille udflugt på programmet. Datteren og jeg var et lille smut i København igår. Vejret var dejligt men noget så koldt. Datteren havde en plan hjemmefra med hensyn til indkøb, det havde jeg faktisk også men jeg fik ikke alt det jeg kom efter men pyt vi tager da bare afsted igen :)



En del af min plan var et besøg hos Tante T. En The salon indrettet som en gammeldags dagligstue, gamle møbler og en masse billeder på væggene. Vi fandt stedet men hvad jeg ikke vidste var at det er et meget besøgt sted og at bord bestilling er en rigtig god ide. Kagen blev droppet og te´en blev to go.



Der var dog et bord ledigt udenfor......det forstår man godt i den kulde, så jeg sad der kun til ære for fotografen.




Her til morgen fik jeg taget billede af hals kluden, hæklet af garnet fra Arizona. Jeg er vild med de farver.


Halskluden som skulle ha været med til London, men som blev hjemme er også færdig.


Et af de få indkøb jeg gjorde igår. Vanter fra Noa Noa, er de ikke bare søde og tilmed ret varme.

Min praktik i børnehaven er slut så imorgen sidder jeg på skolebænken igen det er ikke noget jeg ser frem til nærmere noget der bare skal til.