Tante H

Tante H

tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår


Årets sidste solopgang var meget smuk.
Jeg kan ikke prale af at jeg vandrede langs vandet.....jeg hoppede af mens min mand hentede røget ål i jagthytten og hoppede om bord  i bilen igen da han kom tilbage...


men fra imorgen skal jeg begynde at gå mine ture igen..........

Yngste sønnen er gået lidt amok med bordpynten til i aften :) men pyt med det jeg synes det ser herligt ud.


Vi spiser hjemme sammen med de fleste af vores børn, datteren skal arbejde. Derefter er der lidt taxi kørsel. Senere skal den yngste og kæresten hentes hjem igen så denne nat er lyden slået til på mobilen.


Jeg har intet med madlavningen at gøre i aften så jeg hygger mig med garn mellem fingrene, lidt chai og film i tv.

Rigtig godt nytår

lørdag den 21. december 2013

Dejlige gaver.....


Igår var sidste dag i praktikken. Jeg fik en masse fine gaver og det er jo altid godt ;)
Praktikken i special området har været vældig spændende og selvom det nok ikke er der min fremtid ligger så har jeg lært en masse. Jeg ser med andre øjne på noget jeg havde en meget klar mening om for blot 6 måneder siden...alt er ikke sort og hvidt....vel...

Nu skal jeg så prøve at få gjort hjemmet juleklar. Lidt er klaret idag og resten må gøres imorgen. 
Jeg må nok erkende at julestemningen ligger lidt langt væk i år men pyt med det. På tirsdag når mine forældre og børnene er ankommet går det nok:)
Så har jeg lige et par dage uden gæster, ja altså de unge mennesker kommer 1 juledag.
 Den 27 er der rund fødselsdag her i huset og den nærmeste familie kommer til lidt nybagte boller, ikke noget vildt og voldsomt men hyggeligt som jeg bedst kan lide det.


Dukke tøjet er strikket færdig det vil sige jeg mangler en trøje men det må vente, mine skuldre er ikke så glade for de tynde pinde. Det gamle hækletøj er fundet frem indtil på mandag hvor vi forhåbentlig får kønnet i vide på den lille ny vores kusine venter. Tante H skal selvfølgelig igang med et babytæppe.



onsdag den 11. december 2013

Det roder.....


Det roder på mit spisebord....
Jeg møder sent idag så der blev lige tid til at skrive julekort..


og indimellem strikker jeg mere dukketøj. Lige nu et stribet sæt i Yaku fra Strikkebogen. Luksus dukketøj siger min "garndame" men jeg elsker at strikke med det garn :)


Midt i det hele kom der en sms fra datteren, " send lige nogle ønsker" øhh... synes ellers altid jeg kan finde på noget, men ikke lige nu. Nu er det heller ikke bare ønsker til jul, jeg er så heldig at have fødselsdag den 27 december så det er dobbelt up.

søndag den 8. december 2013

så blev det december


For nogen tid siden købte jeg BLOG bogen af Julia Lahme. Tante H her er jo gået helt i stå så jeg tænkte at lidt gode ideer udefra måske kunne hjælpe. Men så var det lige at jeg stiftede bekendtskab med Kriminalassistent Louise Rick, der røg de 14 dage . Jeg slugte alle bøger i rap og ønsker mig nu den foreløbig sidste i rækken til jul eller fødselsdag, begge dage nærmer sig jo......

Julestemningen drukner lidt i gråvejr og arbejde.
 Der er stadig så mange nye indtryk næsten daglig på jobbet. På torsdag skal jeg på tur med en klassekammerat, det glæder jeg mig til, måske det kan få julestemningen lidt frem...



Jeg strikker dukketøj lige nu.
 Vores lille Theresa ønsker sig dukketøj og selvfølgelig går Tante H igang. Sammensyninger og strik af mini sokker lader jeg oldemor, min mor, om. Denne lille kjole er færdig lige om lidt, og så bliver der slået op til noget nyt. Hvad ved jeg ikke, det er bunken af garnrester der afgør det. Jeg lader mig inspirerer af Arne og Carlos dukkebog og gamle babyborn opskrifter.
Min praktikperiode i special området er ved at være slut. 8 vagter er der tilbage, idag er sidste weekend vagt. 
2 januar er det tilbage på skolen, om jeg glæder mig.....næ ikke rigtig. Jeg glæder mig bare til det hele er slut og jeg forhåbentlig finder et job.