Tante H

Tante H

søndag den 28. juli 2013

Søndag...


Morgen teen smagte ekstra godt idag. den blev drukket af en af mine nye te kopper. Jeg fik 2 tekopper fra Høganæs keramik igår. Jeg er vild med dem og så underkoppen i træ....lækkert :)


Min ferie er ved at være slut. På tirsdag går det løs igen. Jeg starter på min anden praktik.
Ferien er gået alt for hurtig. Selvom jeg ikke har været på ferie har jeg hygget mig gevaldigt.  Breve er blevet sendt afsted og andre modtaget, jeg er allerede vild med min nye hobby.


Her i formiddag inden det blev alt for varmt havde vi besøg i baghaven. Råen som kom her hele vinteren var på besøg igen og denne gang havde hun sine to lam med.


tirsdag den 23. juli 2013

Snail mail


Jeg har genoptaget en gammel hobby, at skrive breve. Snail mail, det er altså noget sjovere med et rigtig brev i post kassen end blot reklamer og rudekuverter. 
Jeg har fundet ting frem fra gemmerne og købt lidt nyt så jeg er klar :)
Jeg er blevet vældig inspireret af hende her:
og forskellige steder på Instagram.


Jeg var i København igår, en dejlig tur med en tidligere kollega.
 Turen fik en lidt uheldig start. Vi havde vist ikke lige fået kikket på uret, vi fik travlt, måtte løbe men toget kørte uden os alligevel, trods ivrig vinken til togføreren. 
Jeg er den uheldige indhaver af en hælspore og den brød sig absolut ikke om den smule løb jeg kunne præstere. Så efter en hel dag på gåben er jeg noget øm i hælen idag. Derfor er det blevet bestemt at dagen tilbringes med benet oppe og de mest nødvendig ting inde for en arms længde, så er jeg frisk igen imorgen

lørdag den 20. juli 2013

Der holdes ferie...


Her bliver i den grad slappet af.
 Kun det allermest nødvendige udføres :)
Jeg er gået på jagt efter gammeldags pen pals, jeg har fundet et par stykker.
Instagram er vældig inspirerende på det punkt. Jeg er vild med Instagram, et hurtigt billede og på med det.
 Hanneingrid hedder jeg der.


Så kom der garn fra Rasmilla, farver til datterens tæppe og lidt nye farver som nok skal blive en halsklud til mig


Først på ugen var jeg i Ikea.
 Jeg købte sorte rammer og fik så fremkaldt......øh hedder det det endnu? eller hedder det bare printet ud....5 billeder som jeg selv har taget. Måske skal der et par mere op. Jeg er vældig tilfreds med resultatet.

søndag den 14. juli 2013

Stutteri Lyngsholm


Idag var jeg sammen med nogle af mine unge mennesker til loppemarked hos Tina Lund.

Fine omgivelser


Folde på rad og række


Tinas hestetrailer, flot farve


Et dejlig sted når man er glad for heste som sønnens kæreste er :)


Jeg købte sælskinds luffer og intet andet.
 Der var en masse til salg men gamle sponsor gaver og brugte bh´er, nej tak ikke engang selvom de har tilhørt Tina Lund ;)


Jeg fik hæklet 10 lapper til datterens tæppe så nu er der 20 mere end der er på billedet her.
Nu mangler jeg "kun" 40 og jeg er løbet tør for det råhvide garn..

torsdag den 11. juli 2013

Jeg er klar :)


Så er jeg klar til endnu en ferie dag. Den lille Bella top blev færdig igår , nu skal der hæftes ender og den skal presses. Der er slået op til endnu en lille baby sweater. Den er faktisk strikket en gang, men trods påstrikket ribkant og presning vippede den altså op.
 Nu er jeg klar til endnu et forsøg.
 Min dårlige samvittighed er også fundet frem......lapperne til datterens tæppe, nu skal det altså være.....tror jeg nok..



Min lille nye vase, loppefundet fra igår.
 Den er så fin og så til næsten ingen penge.
 Jeg var på udkik efter noget Bjørn Vinblad, vase og fad men jeg kunne forstå at jeg ikke er den eneste som går efter det. Så måske det bliver svært men mon ikke jeg finder det en dag.
Jeg har en plan, nogle billeder i sorte rammer over en skænk og så nogle sort hvide ting på skænken.
Sikkert et efterårs projekt.

søndag den 7. juli 2013

Sommer...


Det er da bare flot med sådan en mark fuld af valmuer, så bliver det næsten ikke mere sommer.



Efter aftensmaden tog de unge mennesker og jeg ned til Pomle Nakke. Vi nød en is og udsigten.


Videre til Hesnæs havn


Vandet så dejligt ud men der var en frygtelig stank af tang.



Dagen idag bliver vist ligeså varm som i går og det nydes :)

onsdag den 3. juli 2013

1 stk vest færdig...


Et stk baby vest færdig og afleveret :)


En rigtig sød og nem model.
 Glæder mig til at se den med indhold til november.


Jeg har været på studietur med klassen idag. Vi besøgte et forsorgshjem.
Omgivelserne var dejlige


Næsten som et engelsk landskab


Imorgen skal vi på by vandring i Nykøbing F....håber på godt vejr