Tante H

Tante H

søndag den 26. oktober 2014

Find en fejl.....


Find en fejl på det øverste billede her......
Jeg mangler på billedet :)
Her i mit sofa hjørne har jeg tilbragt det meste af eftermiddagen med de mest nødvendige ting inde for rækkevidde. Baby strik, en bog, en kalender til at få skrevet den kommende uges aftaler og mødetiden ind i . En dejlig varm poncho, man kan faktisk godt komme til at fryse når man finsover ind imellem. Nu er der varm chai i kruset og kage på tallerkenen. 


Kagen bagte de to her igår.
 Jeg havde fornøjelsen af begge mine piger det meste af dagen og det var altså hyggeligt. Nu er den mindste tilbage hos sine forældre og den store,  min Camilla ligger desværre syg hjemme hos sig selv. Håber hun snart bliver rask......og at hun ikke har efterladt nogle baktusser her.

Kagen vi bagte er en banankage vistnok fra hjerteforeningen.

3 æg
225 g sukker
300 g banan
225 g hvedemel
1 tsk citron saft
2 tsk bagepulver
lidt kanel og vanilje

Pisk æg og sukker
Banan og citron blendes ( uden klumper)
Hvedemel, bagepulver, kanel og vanilje blandes og sigtes i blandingen.
Vi smed en håndfuld hakkede nødder i og hakket chokolade også men det kan altså undlades.
Bages i springform
45 min ved 180 i varmlufts ovn

Velbekomme






søndag den 19. oktober 2014

Lidt til den søde tand...


Igår var jeg til fødselsdag hos svigerdatter Line og det er altid en fornøjelse at være inviteret til kaffe/te/ chokolade og kage der. Hun bager de herligste kager. Her er der billede af to af dem, der var også en banan lagkage den fik jeg bare ikke fotograferet.
Først en hindbær lagkage....


og så gulerodskagen, opskriften er fra Blomsterberg og den er lige her.
 Godtnok liggende men man kan vel dreje skærmen lidt hvis den skal laves efter :)


En anden er også liggende og i den grad fornærmet.....
Annabelle var alene fra tidlig formiddag til sen aften igår,og efter mad og luftetur her til morgen har hun ligget i sin kurv med ryggen til mig.
Dagen idag skal nydes ekstra, imorgen begynder hverdagen igen efter en dejlig uges ferie.

God søndag :)


tirsdag den 14. oktober 2014

Vi glæder os i denne tid....


Se lige her, er det ikke bare nuttet :)
Vores lille Theresa skal være storesøster og nu er det altså så tæt på at mor Jannie har haft gang i vaskeriet. Bitte små lyserøde dragte hænger side om side og fortæller tydeligt at det er en lillesøster der ser dagens lys i næste måned.


Og det leder videre til næste billede her.....nu må jeg altså få lavet det færdigt..


Jeg havde kaffe/te gæster igår og se lige hvad jeg blev begavet med. En skøn sammenplantning med roser,hyacint og en stikkende fætter. Bemærk lige de fine garnnøgler med "strikkepinde" i :)
Rudolf med den røde tud fik jeg også og jeg er vild med ham.......mon han har haft mulen for langt ned i julegløggen...

mandag den 6. oktober 2014

Jeg har fået lopper.............

og jeg er vild med de lopper :)
Selvfølgelig er det loppefund jeg taler om, ville næppe prale af det hvis det var de små kløende kriblekrable dyr.
I lørdags var jeg i Bella centeret sammen med Gitte, tjek lige hendes hjemmeside
www.madebyfarmor.dk
hun er ret dygtig og så har hun altså fået mig smittet med loppemarked feberen


Hold nu op der var mange mennesker og mange mange skønne ting



Jeg fandt lidt af det stel jeg samler på.
 Et lyngby stel, Danild hedder det vist. Jeg husker det fra min nabo da jeg var barn. Det er ikke helt nemt at finde men det findes altså rundt omkring.



En fin lille L Hjort skål blev det også til


Igår fik jeg så uventet kørelejlighed til et andet noget mindre loppemarked og selvfølgelig sagde jeg ja tak. 
Det blev til to fine Søholm ting, en vase som bare er så fin og så et askebære som måske bare skal sælges videre. Den lille krone bagerst fik jeg for en flad tier så den måtte også med hjem

torsdag den 2. oktober 2014

Jeg havde sådan glædet mig............


I min by, Nykøbing F er der åbnet et Kaffehus. Jeg har gået og glædet mig over det længe, synes der manglede et sådan. Der er flere cafeer i byen men de serverer alle en chai rørt af det samme pulver som jeg har her hjemme og så føler jeg mig lidt dum at betale 35 kr for en kop som jeg kan få noget billigere hjemme.


Kaffehuset Møn har til huse i nogle rigtig hyggelige lokaler, lidt mørkt men meget hyggeligt.  Der mange slags te på menu kortet men ingen chai blanding. Jeg spurgte og jo de havde deres egen blanding som mindede om chai om jeg ville prøve....jo tak hun nævnte jo alle de rigtige krydderier....


Det var datteren der gav og hun spenderede også en rabarber kage på sin mor, og det var så desværre også det bedste ved det besøg. Min te kom, jeg smagte, brændte gjorde den ikke og nedenunder det halve glas skum var godt nok en te men den mindede ærlig talt ikke meget om den chai blanding jeg kender. Snakken gik og jeg spiste op og drak ud, så siger min datter "ad jeg kan altså ikke få det ned........" Hun havde bestilt varm chokolade med flødeskum. Måske deres varmemaskine var gået i stykker den dag. Hendes mælk var ikke varm nok til rigtig at opløse chokoladen som sad på pinden, så hun sad med en grumset masse i en fin kop. 
På vejen ud spurgte den søde pige bag disken om min chai var god, nej den var jeg ikke så begejstret for svarede jeg. Hvorfor vi ikke gjorde opmærksom på den manglende varme ja det ved jeg ikke.

Næste cafe besøg i byen bliver nok ikke her ....