Tante H

Tante H

mandag den 6. april 2015

Sidste feriedag


Påskeferien er i den grad blevet nydt.
 Det dejlige vejr har gjort sit til at humøret har været i top.
 Igår var mine børn og mine forældre her til en lille frokost.  Min mor medbragte blomster til bordet og hvis man kikker godt efter på billedet kan man skimte et par vat æg der er malet på....kunstneren ja det er mig, de æg er vel ca 40 år gamle. Meget sjovt at min mor har gemt dem i alle de år :)


Der strikkes stadig småt, jeg vil så gerne blive bedre til at strikke og så er der vel ikke andet at gøre end at øve sig. Det er hårdt ved nakken og skuldrene så indimellem hækles der også, det tåles bedre.


De små baby shorts er færdig og de er bare så nuttede.
 Nu skal de lige prøves på den lækre baby inden de sidste ender hæftes, for at se om lårbasserne kan være der eller om det skal trævles op og lukkes lidt løsere af

torsdag den 2. april 2015

Babystrik


Jeg strikker småt.
 Små søde baby shorts i lækkert garn. Onion 70% økologisk uld 30% nælde fiber.
Jeg er absolut ingen ørn til at strikke og slet ikke til at forstå en opskrift. Heldigvis har jeg et par gode livliner som er klar både i dag og aftentimerne. 
Hold nu op hvor kan jeg blive arrig når der er noget som ikke passer i opskriften....og det passer jo så alligevel når den bliver læst og forklaret et par gange mere.


Opskriften er fra denne bog, så mange søde opskrifter og faktisk skrevet i et nogenlunde forståeligt sprog. Jeg kan absolut anbefale den bog.
Selvom bogen hedder Drengestrik strikker jeg nu til en lille pige.

Indimellem strikkeriet hækler jeg stadig firkanter, jeg skriver indkøbsliste til den kommende påskefrokost, jeg lufter lille Annabelle. Jeg kikker ud af vinduet nyder solen som er der lige nu. Håber på lidt lunere vejr så jeg kan få plantet lidt i krukkerne inden søndag,  jeg nægter at gå derude og fryse så måske måske må rygerne se på tomme krukker den dag....
Jeg har arvet en masse bøger fra en kollega som står og venter, der er også et par tv programmer der skal ses, jo jeg skal nok få de dejlige feriedage til at gå :)


onsdag den 1. april 2015

Ved Vesterhavet


Jeg har været på en mini ferie.
Turen gik som så mange gange før til Jylland, nærmere betegnet Nørre Sundby.
Ferien kan beskrives med tre ord.....spis, snak og grin :)


Med alt det lækre mad vi fik, måtte der en smule motion til også hvis vi ikke skulle trille hele vejen hjem.
Når man er på de kanter er det jo meget nærliggende at tage ud til Vesterhavet for at blive blæst igennem. Først en gåtur i Løkkens gader og derefter ud til a haw...


Tænk hvis de gamle huse kunne tale...der ville være mange historier om redninger på et hav som kan vise tænder.


Under vores besøg var det dog nogenlunde fredeligt. 


Hele mit liv har jeg boet tæt på havet og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at være tæt på vand og strand.