Lige nu er min weekend startet, og den er startet på bedste vis.....en god stor kop chai, strikketøj ja hele 2 projekter er igang og nr 3 og måske nr 4 er i tankerne. Det bliver en dejlig weekend. Ingen planer, jo forresten så kommer udlejer med et nyt komfur imorgen men det kan vel ikke vare længe at få afleveret det.
Jeg nyder min lille plante i vinduet, husker ikke hvad den hedder, husker kun at den ikke må tørre ud så det prøver jeg at undgå. Jeg nyder at sidde her og kikke ud i min lille gårdhave, tænker på hvordan her mon ser ud når og hvis den første sne falder....
lige nu plukker jeg dog stadig friske tomater, luksus lige at kunne tage en håndfuld til rugbrøds maden.
Og så lader jeg mig inspirerer af alle de gode blogs der findes rundt omkring i blogland, blandt andet hende her The Puk Projekt. Jeg tænker jeg skal have skrevet et par breve i weekenden, det er så hyggeligt og endnu hyggeligere når man modtager et igen.