Tante H

Tante H

lørdag den 26. juli 2014

Jeg tror på det....


Efter en lidt grå og fugtig morgen tror jeg alligevel på at solen finder vej. Jeg ved godt vi trænger, ved godt at det hele dufter så meget bedre efter en god regnbyge men jeg vil bare helst have sol i dagtimerne, regne kan det gøre om natten når jeg alligevel sover....eller prøver på det

Lidt vand kom der i nat men ikke så meget så det kan måles nogle steder



Pimabomuld, jeg er vild med dig :)

Et nyt lille tæpper er snart færdigt og jeg glæder mig til at lægge det over benene når det engang bliver køligt nok til det







mandag den 14. juli 2014

Sommerdage i sofaen


Det eneste gode ved at være ledig er at man behøver ikke ærgre sig over regnvejret.....
jeg mener, jeg er jo klar til at nyde solen når den kommer tilbage, jeg har ikke de her 2 eller 3 uger hvor vejret bare skal være perfekt.
Ja ja man må jo prøve at finde de gode ting ikk..


Så blev det sidste tæppe færdigt, ikke stort og voldsomt mere sådan lige til at lægge over benene hvis det bliver lidt køligt 


og så var det lige at jeg fandt et tæppe, eller det vil sige jeg fandt lapperne som har ligget i et par år måske. Greengate tæppe kaldte jeg det. Farverne blev valgt efter min Greengate kop. 
Nu er jeg igang med at hækle dem sammen og bagefter skal alle de ender så hæftes. Jeg er løbet tør for den mint farvede men jeg finder på noget andet. Der skal ikke indkøbes nyt garn før en stor del af det jeg allerede har er brugt.

fredag den 4. juli 2014

Akurketid hos Tante H....


Må hellere skynde mig at skrive at billedet her er venligst udlånt af google...



Der sker altså ikke meget, der slappes af....... det er vel i grunden heller ikke værst.
Efter indlægget igår tænkte jeg at en tur til stranden kunne man jo godt arrangere selvom badetøjet ikke kommer med


Så afsted kom jeg og lille Annabelle og der er jo faktisk så mange fine ting at se på, på sådan en gåtur.


 Lige om lidt er det høsttid, så det er nu billederne af det gule korn i baggrunden skal tages.



Annabelle var fri i et kort øjeblik, ikke længe.
 Hun har en snude der straks finder det ældste, det mest ildelugtende der måtte befinde sig på stranden og så bliver der ellers rullet. Men ikke igår jeg nåede at stoppe hende inden den rådne fisk blev indtaget

torsdag den 3. juli 2014

Man burde jo ligge ved stranden......


One down....two to go...


Når nu vejret ikke er til strandtur må man jo fordrive tiden med noget andet. Jeg  er gået igang med nogle ufærdige projekter som har ligget længe. Tæpper som er færdige men mangler at får hæftet ender.
Jeg er absolut ikke glad for det arbejde men i disse dage passer det fint.


Min tro følgeven Annabelle går ikke langt væk fra mig. 

onsdag den 2. juli 2014

Onsdag formiddag


Jeg prøver at lege at jeg holder sommerferie men jeg er jo arbejdsledig og hvis man ser på de ledige jobs der er lige nu, så kunne det godt blive en titlen som hænger ved et stykke tid endnu. 
Jeg håber virkelig jeg er heldig med jobansøgninger inden længe, man bliver ikke rig af dagpenge...


Solhatten er vasket og hængt til tørre, der bliver vist ikke brug for den de næste dage. 
Det lufter lige vel meget til solbadning og der er lidt mørke skyer på himlen.


Lidt mere tørretøj inden det måske regner igen. 
Mit første hæklede tæppe, det som for nogle år siden startede det hele.


Og så kunne man jo lige få gjort et af de tæpper færdige som bare ligger med alle de løse ender.