Tante H

Tante H

tirsdag den 12. november 2013

Flyttedag....


Min ynglings garnbutik har holdt flyttedag.

 Fra den dejlige gårdbutik Naturligheder, langt ude på landet til en lækker butik inde i Nykøbing. Med de nye lokaler fulgte også et nyt navn
Mille Marengs - garn&design 




Idag var jeg på besøg for første gang.
Så hyggeligt at jeg slet ikke havde lyst til at går igen.


Jeg kunne bo i den butik.


Glæder mig til næste strikke cafe.


Er det ikke bare hyggeligt..


Butiks indehaveren Lene klar med gode råd.


Jeg begrænsede mig.
 3 nøgler Islandsk Lettlopi til noget julehalløj til datteren.
3 nøgler Yagu fra Strikkebogen.dk 


Jeg er igang med lidt dukketøj men mere om det en anden god gang.

søndag den 3. november 2013

November


Så blev det November, med regn, mørke og storm.
Og for mig dukkede der et behov op som jeg ikke kendte til for bare 2 måneder siden. Filofax...kalendere i alle mulige størrelser, farver OG prisklasser.
Jeg er vild med dem. Har 2 nu og en 3 er måske på vej :)
IM HAPPY



Jeg får altså ikke hæklet eller strikket noget som helst. Det er som om at det med skiftende arbejdstider gør at jeg ikke rigtig får en rutine ind i dagligdagen.
 Praktikken slutter til jul så måske jeg kan komme igang igen. 
Lidt brevskrivning bliver det dog til. At skrive og modtage de skønne breve er så hyggeligt.


Skoven for nogle dage siden


Forresten så skal der altså gang i hæklerierne. Til maj kommer der en lille ny fætter eller kusine i familien. 
Tante H glæder sig :)

fredag den 18. oktober 2013

Knuthenborg


Som nogle af jer måske har set/læst i medierne, hev en tiger for et par dage siden, et stativ med en klapvogn af en bil i Knuthenborg safaripark. Jeg var i parken samme dag og vi så bilen da den kørte ud og vi snakkede om at tigerne vist havde haft fat i den....ganske rigtig, der lå en flot tiger og gumlede i dækkene på klapvognen.



Man må sige at den familie har fået en ekstra oplevelse. Og der er altså ingen undskyldning for ikke at have set advarslerne om netop ikke at have noget ligende siddende på bilerne når man kører ind til tigerne. Der er adskillige skilte inden man når ind og det står i den folder man får udleveret ved køb af billetter, endda på 3 forskellige sprog.



Se lige et dejligt brev jeg fik fra en veninde i Californien. Herlige ting til min smashbog. Hun kender lige min smag :)

Weekendtasken er pakket, turen går til Ishøj efter job for at tilbringe et døgn med et par gode veninder.

God weekend :)

onsdag den 2. oktober 2013

Smashbooking


Så kom jeg igang med at sætte billeder i min ene smashbog og jeg er helt vild med det.


Første sider er fra sidste feriedag som blev tilbragt i København med datteren


Vi legede turister og gik på Baresso


Tilbehøret til smashbooking er stort og herligt.
 Især er jeg faldet for de forskellige masking tape. Her er et lille udvalg af mine.

søndag den 22. september 2013

Lidt nyt...



Der er stadig ikke meget liv her på bloggen, energien bliver lagt et andet sted. Der bliver heller ikke nørklet så meget og så giver det jo sig selv at der ikke er så meget at vise frem. Jeg har en uges fri nu så mon ikke datterens tæppe bliver færdigt. Jeg er vel halvvejs med sammenhæklingen og så lige et par omgange kant så er den ged barberet...

Jeg laver stadig græskar indimellem.  Er også startet op på endnu en halsklud, men farverne fanger mig ikke rigtig så det går ikke så stærkt, hvem ved måske går det helt i stå og bliver trævlet op..


Brevskrivning derimod, det er der fuld gang i. Det er så sjovt at finde små ting rundt omkring som kan bruges til at pynte brevene med. Nogle af de breve jeg modtager er de rene kunstværker.


Fra en veninde i USA har jeg fået to smashbooks. Det er en form for scrapbooking. Nu er jeg ved at samle billeder til første bog. Planen er at den skal omhandle min sidste tur til SF.

torsdag den 12. september 2013

1...2....3....det er en prøve


Jeg skulle lige se om man kunne bruge billederne fra Instagram her på bloggen, det kunne man godt :)
Næste ting der skal prøves er at blogge fra mobilen.


Indimellem hæfter jeg ender, hækler græskar og læser.
Tæppet vil jeg gerne sælges, skal bare lige finde et godt sted at sætte det til salg....



Lidt instagram billeder fra gårsdagen gåtur.
 Efterårets farver melder sig, men så længe solen stadig varmer er det til at holde ud, ikk...


onsdag den 4. september 2013

September


Min ynglings blomst i min ynglings vase :) 
Jeg elsker solsikker og tænker hvert år på denne tid, hvorfor er det lige jeg ikke sår dem i min have...
Heldigvis sælges de rundt omkring i vejboder så jeg får dem alligevel.
 Denne buket fra ældste sønnen.


Jeg har fundet kurven frem med de gyldne farver og der hækles græskar. Ikke fordi jeg sådan pynter op til efterår eller halloween. De fleste plejer at blive foræret væk.


Endeligt kan jeg vise et færdig stykke her på blokken. Den blå halsklud, lige så blød og dejlig som jeg havde forventet. Nu skal der findes garn til en ny. Jeg har i de kommende uger nogle ledsagervagter med toget til København og der kan jeg da den ene vej sidde og hækle løs. 

mandag den 2. september 2013

Ud og gå tur....


Så er marken høstet og jeg kan igen lufte hunde ud over stepperne. Forleden dag da vi kom ud lå de to rålam og hvilede sig i skyggen fra halmballerne.


Vi har haft nogle dejlige dage, det er jo ren idyl her.


Sika nyder det og hvad er der lige på den anden siden af hegnet...



Der har været rigtig mange brombær i år

mandag den 26. august 2013

mandag formiddag


Jeg møder sent idag og det er da faktisk meget rart.
 Jeg har fået bagt kage til team mødet imorgen og jeg har endelig fået presset den lille Bella vest så den er klar til at varme en lille yndighed når det bliver lidt køligere.





Selvom det lille fine mønster gav mig nogle problemer og måtte gøres om et par gange undervejs så kunne jeg nok godt finde på at lave den igen.


En anden ting formiddagen er gået med er at skrive breve. Det er så sjovt med de nye pen-pals jeg har fået. 
En anden ting jeg er begyndt at kikke efter er smashbooking, en lidt forenklet form for scrapbooking som for mig er lige voldsomt nok med blomster, flæser osv. Mere om det senere når jeg er kommet igang :)

fredag den 23. august 2013

Weekend igen


At starte weekenden med to dejlige breve er da skønt. 
Et fra USA og et fra Belgien. Jeg er helt vild med at modtage de breve og at lave/pynte sit brevpapir det er så sjovt.


Ugeblad, te og garn så bliver det ikke bedre. Når så det hele kan klares udendørs ja så klager jeg ikke.


Mandag, tirsdag og onsdag var jeg på koloni med jobbet. Vejret var perfekt og omgivelserne dejlige. Vi besøgte Gedser og på torvet var der en vældig fin udsmykning :)



Mine damer.....Danmarks sydligste punkt


Gedser fyr, ren idyl
Nu skal der slappes af. Jeg skal skrive breve, hækle og læse. Yngste manden er taget på kæreste besøg så vi er alene hjemme

God weekend til jer :)

søndag den 18. august 2013

Der sker da en smule her....


Endelig er de 140 lapper færdige og klar til at blive hæklet sammen.
Og hvad sker der så.....ja ja jeg har ikke mere af det råhvide garn. Jeg var sikker på jeg havde 2 nøgler mere men nix, der må bestilles noget mere.


Indtil det kommer hækler jeg videre.
 En halsklud af lækkert blåt Bøllefrø garn. Super merino extra fine superwash fra Tante Grøn.
Det er så lækkert blødt og jeg nyder at der er lidt farve mellem mine fingre :)
Jeg drager på koloni imorgen med min praktik plads. Dette er hækletøjet der kommer med, håber der bliver lidt tid til det.


Datteren fyldte 24 i fredags.
 Lidt af bordpynten kom fra USA. En veninde fra Californien sendte i foråret nogle blomsterfrø til mig og de er nu blevet til fine blomster.


Igår da jeg skulle hænge tøj op stod hende her og kikkede, vi stivnede begge et øjeblik så lod jeg som ingenting og hun blev stående. Jeg blev færdig, gik ind for at hente kameraet og sørme om hun ikke stadig stod der da jeg kom ud. Jeg kaldte hun "smilede til fotografen" inden hun stille og rolig græssede videre.


Efter en lidt grå dag, en fin solnedgang.

lørdag den 10. august 2013

Sommerferie


Sommerferien er slut og jeg er startet på min praktik i special området. Jeg er på en inst. for udviklinghæmmede unge mennesker. Der er en masse nye indtryk og en masse ny viden så jeg er ærlig talt godt træt når jeg får fri.


Et fint sejlskib vi så da vi sad og spiste på www.pomlenakketraktoersted.dk


Ingen sommer uden mælkeærter med stegt flæsk her hos os


En flot sommeraften


Vi passede Theresa og  vi måtte da en tur til stranden. Hun ville længere ud end hvad hun selv kunne klare så fætter Mikkel bar hende selvfølgelig. 

Nu hvor det er hverdag igen kommer der lidt mere liv her på bloggen . Jeg kæmper stadig med tæppet til min datter men håber meget snart at kunne vise det færdige resultat