Lige så lidt jeg bryder mig om selve nytårsaften kan jeg rigtig godt lide 1 januar.
Det er sådan en dejlig fornemmelse at sidde der med en helt ny blank kalender, klar til at blive fyldt med fødselsdage, aftaler og gode historier.
Årets første gåtur var lidt grå, men selv i dis og tåge er naturen dejlig. Jeg nyder at jeg bor så tæt ved vandet, det er lidt hyggeligere at gå der end at trave op gennem byen.
Bare lige ud af landevejen.......spændende hvad 2016 byder på.
Vel hjemme i varmen igen, godt anbragt i sofaen, ja så ringede yngste sønnen, om jeg ville med ud og gå, ja selvfølgelig da.
Denne gang gik turen over vandet, på broen mellem Falster og Lolland, og sørme om vi ikke så noget vi aldrig har set før.....en sæl .
Ganske længe faktisk, stille og rolig gled den gennem vandet med det søde hoved tittende op, så ned under vandet for at dukke op et helt andet sted.
Vi havde kun vores mobiler og mørket var begyndt at sænke sig så det er ikke de bedste billeder men den er der og vi så den :)
Godt Nytår til dig.
SvarSletJa,det er altid spændende hvad et nyt år bringer(forhåbenligt mest glæde:0)
Tak og i lige måde Laila
SletGodt nytår til dig Hanne <3 Det er fantastisk at sidde med de der 365 dage, og ønske at de må fyldes med glæde, oplevelser og nye udfordringer -det er dem vi lærer af.
SvarSletKh Gitte