Tante H

Tante H

tirsdag den 29. januar 2013

Billeder fra en Søndag


Hvis finalen i håndbold var endt godt havde jeg nok kaldt denne hals klud for finale kluden, det gør jeg så ikke :) Da kampen blev fløjtet igang startede jeg på det sidste nøgle og jo dårligere kampen gik jo hurtigere hæklede jeg, ja man må sige nålen næsten glødede. Da dommeren fløjtede kampen af var hals kluden færdig, det var vel så også det bedste ved den kamp.



Inden kampen måtte jeg lige ned og se grødisen ved stranden, små 100 m ud er der is.


Smukke vinter farver


Om ca 1/2 års tid skulle jeg gerne være at finde her enten i vandet eller på et tæppe.



På vej hjem begyndte det igen at sne

søndag den 27. januar 2013

Lidt fra London og lidt fra Falster....



I London hos www.johnlewis.com købte jeg 4 nøgler garn. Rowan summerspun  50% uld og 50 % bomuld.
Med en nål str 5 bliver det forvandlet til en halsklud.


Farverne er ikke helt som de gengives her.... lys og mørk grå, lys og mørk grøn


Lidt sne har vi da fået


Berta har vovet sig ud, Asta overvejer stadig om hun vil....


Det var faktisk nu det udendørs badekar skulle afprøves..



fredag den 25. januar 2013

Velkommen week-end :)


Week-enden er mere end velkommen og den kan da næsten ikke begynde bedre end med sådan en lille lækker sag vel :)

Mit blodsukker faldt pludseligt, lækkersulten meldte sig, og sønnens kæreste var nem at overtale til at lave  cup cakes. 

Rigtig god week-end.

torsdag den 24. januar 2013

Jeg glæder mig...


Den 20 februar udkommer ny bog fra Arne og Carlos hånd og jeg glæder mig. Hæklede tæpper det er lige mig :)


I Arizona købte jeg dette garn, i England blev første halvdel hæklet og på Falster er det planen at det bliver færdig i week-enden.




Farverne gengives ret godt her. Jeg er super glad for det lille mønster.

tirsdag den 22. januar 2013

Koncert...



Søndag var koncert dag. O2 var næsten fyldt, 20000 mennesker.
Vi havde gode pladser, række 12, så vi så udemærket.



Donny og Marie Osmond.

Jeg fik taget lidt billeder men lyset er jo ikke det bedste 


Susan Boyle var gæst. Donny medvirker på hendes nyeste cd og derfor var hun inviteret. Susan Boyle har en flot stemme men hun er absolut bedst på en cd. Meget nervøs og stemmen knækkede flere gange.


Der var faldet en smule mere sne.

Nu skal der så bare spares sammen til næste tur :)


The hummingbird bakery


Siden jeg fik den første bagebog fra Hummingbird bakery af min datter forrige jul, har jeg ønsket at besøge stedet. 
På denne tur lykkedes det




Så er det bare at vælge....

Gulerods muffin blev det første gang. Næste dag en whoppie pie og en red velvet muffin


Så er det hjem med de fine poser og guffe på hotelværelser :)




London


Vi kom afsted til London med kun 1 1/2 times forsinkelse. Vi gruede noget for de store sne mængder som vi regnede med ventede os......
Må indrømme at vi grinede lidt da vi så den smule sjap der lå :)


Vi var på marked inden og udendørs, meget hyggeligt.


Så bliver det næsten ikke mere engelsk











fredag den 18. januar 2013

Så er jeg klar til London :)


Så er jeg rejseklar. Engelske pund, pas ørepropper, rejseforsikring,kort til undergrundsbanen og div. busser, garn og hæklenål hvis lysten skulle komme over mig og et nyt kamera. Mit gamle kamera er lidt stort til min taske og denne gang rejser vi med så lidt bagage som mulig så håndtasken skulle være så lille som mulig :) Nu skal jeg så lære det nye kamera at kende...

Igår aftes var jeg  til foredrag sammen med min vejleder,vi hørte
hjerneforsker Anne Knudsen. Hun var vældig inspirerende både at høre men sandelig også at se på.
Hvor stor forskel der er på drenge og piger på samme alder... 



http://www.ann-e-knudsen.dk/

Nu vil jeg gøre mig klar, datteren som skal køre mig ind til rejse veninderne  har en plan om at besøge Fields først.
Ved ikke hvor store muligheder jeg får for at komme på nettet i England så vi ses på Tirsdag





søndag den 13. januar 2013

Vil du med på søndags tur......


Vi startede i skoven. Ved jagthytten  står hochsitz på rad og række, venter på foråret hvor de skal fordeles rundt i skoven inden den 16 maj.


Videre til stranden, Hesnæs er en lille fiskerby.


Det specielle ved mange af husene i Hesnæs er at husene foruden stråtag også har strå på siderne. 


En enkelt fiskekutter var kommet ind...


og at dømme efter mågerne var der en del torsk med ind.


Lige nu er bænken kold og tom, men mon ikke der i løbet af sommeren drikkes en øl eller to der og fortælles en del fisker historier






lørdag den 12. januar 2013

Tiden skal jo gå med noget.....


Jeg løb tør for Pima bomulden til baby tæppet mens jeg lå herhjemme på sofaen og så måtte jeg jo finde på noget andet. 
Et stk grå Arwetta blev fundet frem, 40 masker slået op og så var jeg igang med en ny halsklud. Om den bare bliver grå eller anden halvdel bliver en kontrast farve vides ikke endnu. Jeg har kun det ene nøgle grå og jeg investerer ikke i mere.
Planen er at kluden skal med til London på Fredag. Jeg tager lige et smut afsted med pigerne igen. Vi skal til koncert i O2 om Søndagen.


Var det noget med får i baghaven :)


tirsdag den 8. januar 2013

Intet er så galt uden det er godt for noget....


Hold da op hvor er jeg træt af at være dårlig......Tænkte igår da jeg gik i seng, imorgen er det nok lidt bedre. Nej nej det var det så ikke. Hele dagen er tilbragt på sofaen mere eller mindre sovende. Når jeg var lidt vågen hæklede jeg lidt på babytæppet. Derfor kom jeg til at tænke på denne fine tegning som jeg tog billede af på toilettet i garnbutikken i Tempe, Arizona :) De havde en hel væk med sjove søde tegninger som vi garn fjollede mennesker kan grine lidt af.

Nu håber jeg så bare at imorgen er det nok lidt bedre....

søndag den 6. januar 2013

Kedelig start.....

Som det fremgår af kalenderen er det da en lidt dårlig start på det nye år. Jeg er stadig dårlig, urolig mave, lidt ondt i halsen, ondt i ryg og skuldre og meget træt. Ifølge lægen skal man regne med mindst en uge...


Når det ikke kan være anderledes kan man jo ligeså godt gøre det lidt hyggeligt for sig selv.

Hæklenålen bliver fundet frem nu, håber  skuldrene holder til det

fredag den 4. januar 2013

Fin morgen...stille dag....igen med billeder...


Morgenstunden havde guld i mund idag, så længe det varede.....heldigvis var jeg oppe så jeg  så det. Resten af dagen har da været kedelig grå og regnfuld.


Tilstands rapporten herfra er stadig ikke for god, så en del af dagen er tilbragt på sofaen med det mest nødvendige inden for rækkevidde.
Der kom dejligt brev fra USA. Hækle blad og billeder fra deres californiske jul.


Jeg var ikke alene på sofaen :)
AnnaBelle nød at have selskab.

Problemet fra tidligere idag med ikke at kunne uploade billeder er løst for nu. Jeg har skiftet browser, til google chrone.

Uden billeder.....HJÆLP

Kedelig indlæg uden billeder...

Jeg kan læse rundt om i blogland at flere har problemer med at oploade billeder...

Hvad gør man og hvad kan det skyldes?


Der er nu heller ikke så meget at skrive om, er stadig ikke helt på toppen. Sønnens kæreste ligger med hovedpine, ondt i halsen, ondt i ørerne, håber sandelig ikke det er den s....influenza der er ved at snige sig ind på mig

torsdag den 3. januar 2013

Babytæppe

 
Mens jeg ligger og plejer min urolige mave får jeg hæklet lidt på babytæppet. Det bliver rigtig sødt og det er noget sjovere at arbejde på end det grå/hvide/sorte som min datter har bestilt. Utrolig hvad det betyder med de farver...
Jeg er helt sikker på at jeg vil lave et i drenge farver også, der dukker vel et drengebarn op et eller andet sted på et tidspunkt :)
 
Jeg har taget hul på den sidste måned i praktikken, ja desværre en dag på job og så syg, jeg suger åbentbart alle de baktusser til mig som er i området af de kære børn.